Sportsskader

En korrekt behandling mindsker følgerne efter skaden, og afkorter således genoptræningsforløbet. Det betyder, at du hurtigere kan genoptage din idræt.

Akutte- og overbelastningsskader

Overordnet kan sportsskader inddeles i akutte skader og overbelastningsskader. De akutte skader opstår pludseligt, fx når man træder forkert på foden, får et slag på eller en forstrækning af en muskel.
Overbelastnings skader derimod opstår langsomt og symptomerne kommer snigende over tid. Typiske overbelastningsskader er tennisalbuer, smerter i achillessenen eller/og knæsenen.
Ved den akutte sportsskade overstiger belastningen vævets styrke, og vævet går i stykker. Samtidig brister der et eller flere blodkar, og blodet siver ud i det omkringliggende væv. Området hæver op, langsomt eller hurtigt alt efter skadens omfang.

Det er i den forbindelse vigtigt, at du hurtigt danner dig et overblik over:

· hvad er der sket
· skadens omfang
· og om det er noget, som kræver, at du tilkalder ekstra hjælp

Hvis der i løbet af kort tid opstår en stor hævelse, er det vigtigt at kontakte skadestuen for at få vurderet omfanget af skaden.

Førstehjælp af den akutte sportsskade

Den akutte førstehjælp går ud på at stoppe blødningen, begrænse hævelsen og dæmpe smerten. Hævelse i vævet betyder nemlig, at de overrevne sene eller muskelfibre har svært at finde sammen igen, og når blodet størkner vil det give anledning til arvævsdannelse.

Førstehjælpen foregår efter RICE-princippet.

RICE er en forkortelse for:
– Aflastning (Rest)
– Afkøling (Ice)
– Trykforbinding (Compression)
– Løft over hjertets niveau (Elevation)

Det betyder, at man, straks efter skaden er sket, skal stoppe med aktiviteten, lægge en trykforbinding over det skadede sted, afkøle vævet med en ispose (ikke direkte på huden) eller koldt vand, og endelig løfte den skadede legemsdel over hjertehøjde.

Disse fire tiltag har alle det ene formål at begrænse blødningen i vævet. Hvis du har vurderet at skaden ikke er så stor, at den kræver lægehjælp, skal du fortsætte med at afkøle vævet 20 min hver time det næste døgns tid. Trykforbindingen består af et elastikbind eller lignende. Forbindingen bør være stram, uden at du dog stopper blodtilførslen til vævet fuldstændigt. Du bør heller ikke ligge med trykforbindingen om natten. Sørg i stedet for at den skadede kropsdel ligger over hjertets niveau. Læg f.eks. et par telefonbøger under fodenden af sengen, hvis du har fået en skade i benet.

Alt efter skaden omfang kan det være nødvendigt fortsat at nedkøle vævet de følgende dage, samt at aflaste vævet med krykker eller vha. bandager, indlæg eller tape.