Iskias
Iskias er rygsmerter der fra ryggen stråler ned gennem bagdelen af benet og foden. Der er forskellige årsager til smerter i iskiasnerven. Der kan være muskelinfiltrationer i sædemuskulaturen, diskusprolaps, infektioner og slidgigt.
Forskel i benlængde findes hos ca. 70 % af befolkningen, af disse har ca. halvdelen forskelle på over 5 mm. Ved forskelle over 5 mm begynder ryggen at kompensere så meget, at det har funktionel betydning. Vægtfordelingen på bruskskiverne ændres, og det kan give rygproblemer.
I en undersøgelse med folk der havde iskiasproblemer, strålede smerterne ud i det lange ben hos ca. 80 %, hvilket vil sige fra ryggens konkave side. (Indadbuede side)
Iskiassmerter forværres ofte ved anstrengelse, hoste, nysen eller lignende.
I mange tilfælde skyldes iskias en kombination af problemer i flere forskellige led og muskler.